Spærrende opstemning af åen, hvor og hvorfor
Åen har været præget af menneskelig aktiviteter i århundreder. Vandet er udnyttet til engvanding og som energikilde f.eks. ved Møllen i Endrup. Der blev oprindelig malet korn, senere produceredes strøm, og til sidst blev vandet udnyttet til fiskeproduktion – det centrale var opstemning af åens vand.
Denne udnyttelse af vandet krævede opstemninger af vand. Disse spærringer er anlagt i en god sags tjeneste, men har haft katastrofale følger for åens bestand af vandrende fisk som laks, ørred og snæbel. En opstemning spærrer for fiskenes frie vandring fra havet op gennem åen til gydepladserne. Når ungefiskene (smoltene) skal fra åen mod havet, bremses fiskenes frie vand-ring af spærringen. Ved Endrup døde mere end 70 % af unge laks og ørreder, da de blev fanget af dambrugets vandindtag og havnede inde på dambruget.
Et vandløb er præget af dynamik. Lave hurtige partier veksler mellem dybe mere rolige afsnit. Opstemninger af vandet spærrer og bremser vand og hindrer vandringer for vandløbets dyreliv, men skaber desuden en stuvezone, der virker som en sø på vandløbet. Dette er skadeligt for fiskene, der mister gydeområder, når vandløbets fald udnyttes, og vandhastigheden fjernes ved spærrende opstemninger.
Laks og snæbel uddøde i Sneum Å i takt med opstemning af åens vand. Snæblen er en dårlig svømmer og den kan ikke springe og komme igennem fisketrapper. I 1980 opdagede man en lille rest af snæbler i Vidåen ved Tønder. I 2003 fik vi en national forvaltningsplan for snæbel. I 2005 fik Danmark tilsagn fra EU-Life til et projekt, der skulle sikre snæbel ved at skabe passage samt bedre gydepladser for fisken gennem fire å systemer, heriblandt Sneum Å. Dette projekt har haft afgørende positiv betydning for Sneum Ås dyre- og planteliv – ikke mindst for ørred og laks.
