Endrup – den todelte by..!
Endrup har i mange år haft en særlig skæbne, som byen der var delt mellem to sogne og mellem to herreder. Den vestlige del hørende til Skast Herred og Vester Nykirke Sogn og den østlige til Vejrup Sogn i Gørding Herred har gjort, at Endrups befolkning har haft svært ved at finde et fælles ståsted.
Endrup nævnes første gang i et skøde fra 1480, hvor Malte Nielsen i Jendrup får tilskødet en eng i Grisbæk Mark fra Kristjern Simonssen i Varde. Jendrup betyder ensomt beliggende gård eller by. I begyndelsen af 16. årh. var der 2 gårde, der var selvejergårde, medens en 3. tilhørte Ribe Domkapitel. Som følge af bøndernes oprør mod kongen under Grevens Fejde blev de 2 selvejergårde som straf gjort til kronens ejendom.
1. feb. 1580 sluttede Klaavs Skeel mageskifte med kongen. Klaus Skeel fik 4 gårde i Vong, 1 gård i Størsbøl, 4 gårde i Omme, 3 gårde i Endrup, 2 gårde i Hjortkær og den gård, der tilhørte Ribe Domkapitel. Klavs Skeel rev Endrup by ned, og jorden blev gjort til herregårdsjord. Byggeriet af herregården gik hurtigt, og allerede feb. 1582 nævnes Ennerupgård. Herregårdene blev dengang anlagt ved frugtbare engarealer, så man havde de bedste betingelser for studeopdræt.
Fra Endrupholm har man bevaret bogen over landgilde, som er bøndernes leje af herremændenes jord, fra perioden 1719-1797 . Man handlede konstant med fæstegårde, og efterhånden kom de omkringliggende landsbyer under godset. I 1700-tallet var der næsten intet selvejende bøndergods tilbage i Vester Nykirke sogn. I 1790erne kom en række love, der regule-rede hoveriet. Det blev nøje fastlagt skriftligt, hvor meget hoveri hver gård var forpligtet til at yde. Det blev derfor mindre indbringende at eje fæstegårde, og mens der i perionden 1793-1803 blev udstedt 63 fæstebreve, blev der i de følgende 50 år kun udfærdiget 13. Det sidste fæstebrev udstedtes i 1864, og herefter blev bøndergodset solgt fra.
Perioden 1895-1914 var præget af fremgang for landbruget. Der var voksende købekraft, velstandsstigningen og behovet for arbejds-kraft førte til vedtagelsen af en husmandslov i 1899. De små brug var p.g.a. andelsbevægelsen blevet rentable, og man havde så i de nye husmænd arbejdskraft til de store brug. 1906 kom loven om “herregårdsslagteriet”. Der blev dannet udstykningsforeninger, der med baggrund i statslånefond opkøbte store ejendomme for at udstykke dem i mindre brug. Der var stor interesse, og i februar 1909 ved et møde i Bramming nåede bevægelsen til Ribe Amt.
I dec. 1913 brændte Endrupholms udbygninger og ejeren solgte gården til Ribe Amts Udstykningeforening i feb. 1914. Betingelserne for de nye brug var gode. Jorden var god, og en landevej gik gennem arealet. Brandforsikringen kunne udbetales til foreningen, og et stort kreditforeningslån kunne uden kurstab overføres til de nye ejere. Der solgtes jord til ialt 11 brug på 10-35 td. land. Selve Endrupholm blev på 175 td. land og blev i 1917 solgt til brødrene Lund fra Snepsgård ved Ribe. I 1916 og 17 blev der udstykket 2 gårde fra Haragergård. På dette tidspunkt var priserne steget p.g.a. 1. verdenskrig. Krigen betød stigende efterspørgsel efter korn, og dette påvirkede ejendomspriserne i opgående retning, så der var ikke længere salg i nye ejendomme.
Nybyggerne, som de blev kaldt dengang og i mange år frem-over, fik del i opgangs-tiden under krigen, og udstykningerne betød, at en landsby voksede op langs Esbjerg-Kolding landevejen. Der blev desuden bygget ved Endrup Mølle. Brugsen vedtog på sin generalforsamling i 1915 at bygge egne lokaler, og Endrup Mejeri vedtog på en ekstraordinær generalforsamling at anskaffe kølemaskine samt ombygning af gl. stuehus og bygning af nyt beboelseshus. 1918 opførtes tørvehus og hestestald ved mejeriet. I 1919 blev der ved salget af en ejendom fra Haragergård indføjet i skødet, at såfremt beboerne i Endrup ville bygge et forsamlings-hus, så skulle der afstås et hjørne af ejendommen, Lillevang. Det blev dog aldrig aktuelt, da man havde salen på Endrupholm.
I mange år levede byen højt på, at landevejen København-Esbjerg (A1) gik gennem byen med broen over åen ved møllen og kroen. I 1927 skulle broen over åen fornyes, og en flok brobyggere ankom fra Sjælland. Der blev midlertidigt anlagt en træbro beklædt med sveller, medens den nye bro blev støbt.
I 1937 blev hovedvejen ført udenom Endrup og i 1998, da motorvejen blev åbnet, forsvandt den sidste større trafik gennem Endrup.
Yderligere info om Endrup på hjemmesiden: www.endrupby.dk
